En manuel palleløfter er et praktisk og alsidigt redskab, der nemt kan anvendes til at flytte paller hurtigt og effektivt. Men hvornår skal man bruge en manuel palleløfter? I dette indlæg afdækker vi, under hvilke forhold og i hvilke situationer en manuel palleløfter er det bedste valg, samt hvordan du kan udnytte den optimalt.
Til små og mellemstore lagre og arbejdsområder
Til mindre lagre, butikker og generelt arbejdspladser med begrænset plads er den manuelle palleløfter et ideelt valg – især hvis behovet ikke indebærer store transportafstande eller tunge løft over 2.500 kg.
En manuel palleløfter er let at manøvrere i trange rum, har lavere omkostninger sammenlignet med motoriserede trucks og kræver hverken brændstof eller strøm.
Med vores ME25-modeller får jeres virksomhed en robust og pålidelig løsning, designet til at arbejde hårdt med et minimum af vedligeholdelse – effektiv til brug i detailhandlen og på lageret. Derudover giver den øget manøvredygtighed i små områder. Vores ME25-modeller har en styrevinkel på 210°, hvilket betyder, at I kan holde gangene smalle og dermed opretholde en høj produktivitet.
En budgetvenlig løsning
Hvis jeres virksomhed kun lejlighedsvis har brug for en palleløfter, og I arbejder med et stramt budget, vil en manuel palleløfter være et oplagt valg.
Derudover kræver den ingen form for kørekort eller certifikat at benytte, hvilket betyder, at virksomhedens ansatte nemt kan komme i gang med at optimere deres arbejdsgange. Dog er den mest hensigtsmæssig at bruge over kortere afstande. En manuel palleløfter kan eksempelvis være en hurtig og enkel løsning til at flytte varer fra modtagerområdet til oplagringsområdet.
Optimal ergonomisk støtte til de ansatte
At have manuelle palleløftere til rådighed for jeres ansatte sikrer den nødvendige støtte til at løfte og flytte varer uden at overbelaste kroppen. Det er en vigtig investering, da det reducerer risikoen for arbejdsrelaterede skader.
Særligt ved mange repetitive løft kan en manuel palleløfter hjælpe med at minimere træthed og belastning. Vores ME25-modeller er ergonomisk designet med bl.a. håndtag i polyamid, som giver en mere behagelig brugeroplevelse i både høje og lave temperaturer sammenlignet med almindelige stålhåndtag.
Gør overvejelser om jeres behov
Som tidligere beskrevet er en manuel palleløfter et ideelt valg i mange tilfælde, men det er også vigtigt at overveje, hvad den skal bruges til, og hvornår en motoriseret eller elektrisk palletruck eller gaffeltruck kan være et bedre valg.
-
Tunge løft: Hvis jeres behov overstiger 2.500 kg, vil en palletruck eller gaffeltruck være mere effektiv.
-
Lange afstande: Skal varerne transporteres over længere strækninger, kan en manuel palleløfter være for tidskrævende og krævende for operatøren.
-
Løftebehov i højden: Hvis paller skal placeres på høje hylder, bør I i stedet overveje en palletruck med højere løftekapacitet.
Et uundværligt redskab til lageret
De fleste butikker og lagre vil have stor gavn af at have manuelle palleløftere til rådighed. Hvis varerne ikke er alt for tunge, og afstandene ikke er for lange, kan det i mange tilfælde være den mest optimale løsning.
Ønsker I at øge produktionen og effektiviteten på lageret, får I med en manuel palleløfter en langsigtet og holdbar løsning med høj værdi.